Weekendkurser
I den lidt lettere afdeling har vi planlagt en række kurser i 2025, der alle sammen har det til fælles, at de afholdes på Nordgaarden på Sjælland fra fredag til søndag, og at de handler om hygge og sindsro omkring et emne, der kan relateres til terapi i bredere forstand.

Vi tager os god tid til gåture i skoven, lange samtaler og særlige indslag som for eksempel klangmeditation. Hvis vejret er til det, bruger vi tid i udekøkkenet - hvis det ikke er, bruger vi den i orangeriet 😊
Fælles for alle kurser gælder det, at der tjekkes ind fredag kl. 18 og ud søndag kl. 14. Detaljeret program fremsendes ved henvendelse. Al forplejning er indeholdt. Vi starter fredag aften med velkomst, lidt mad og råhygge, fortsætter lørdag med morgenbord, personlig vejrmelding, tema, frokost, tema, vandretur, middag og mere hygge, inden vi om søndagen efter morgenmad gør status, mediterer til klang, spiser lidt mere og tager afsked. Kom og leg med 🙃
Se i øvrigt priser og kontakt.
I første halvår tilbyder vi foreløbig...
7-9 marts – Den Indre Rejse
Egenomsorg, eget værd, at kunne rumme følelser, re-framing, nye briller.. Vi arbejder med et personligt tema, går tur i stilhed, samler op på den personlige proces og hygger os bare helt vildt.
11-13 april – Selvværd og personlige ressourcer
Autenticitet/selvet.. Det handler om at være ægte, at være sig selv. At have modet og sindsroen til at være og hvile i sig selv – eller er det omvendt?
23-25 maj – Positiv tænkning / positiv psykologi
Tankemønstre, overbevisninger, positive affirmationer.. Vi leger med indlæring af nye tankemønstre og bruger Louise Hay´s teorier om at bekræfte sig selv med henblik på en bedre opfattelse af og tilgang til sig selv.
13-15 juni – Relationer og kommunikation (parkursus)
Afkodning af signaler, verbal og nonverbal kommunikation.. Hvordan afkoder vi hinandens signaler – og vores egne? Hvordan kan vi bare blive bedre til at kommunikere? Kan vi kommunikere os til bedre livskvalitet?