Hjælp til et liv i balance
Tag kontrol over dit liv med psykoterapi
Har du brug for hjælp til at håndtere udfordringer som stress, angst, dårligt selvværd eller livskriser? Vi hjælper dig med at finde vejen tilbage til balance og glæde i dit liv.
Vi arbejder med Essentiel Integrativ Psykoterapi, en metode udviklet af Karen Aaes, som fokuserer på at skelne mellem essens og mønstre.
Essens er der, hvor du føler dig hjemme i dig selv – fredfyldt, klar og autentisk.
Mønstre er de fastlåste adfærds- og tankemønstre, der opstår som reaktion på livets svære oplevelser, og som begrænser dig i din hverdag.
Med Birthe Kimoses mere end 20 års erfaring er du landet i trygge hænder hos en meget dygtig psykoterapeut med stor indsigt indenfor flere grene af det terapeutiske univers.
Essens
Essens er den tilstand, vi er i, når vi er allermest os selv, hjemme i os selv og autentiske. Her er vi ubetinget kærlige, ikke-fordømmende, nærværende, vise, uselviske, medfølende og fredfyldte. Når du er i essens, mærker du fred, kærlighed og klarsyn. Her bliver løsninger synlige, idet problemer identificeres og afklares.
Mønstre
Mønstre er nærmest det modsatte af essens, for når vi er i mønster, er vi ude af essens, ude af os selv eller i hvert fald ved siden af os selv. Vores overbevisninger og adfærd, som vi måtte have tillært os som reaktion på ubehagelige oplevelser i livet, bliver uhensigtsmæssige, og vi bliver indadvendte mod følelsen af utilstrækkelighed eller udadvendte mod konflikt, der ofte ender med ensomhed.

Henvisning til psykolog
Er du fra Viborg og omegn, og har du en henvisning til psykolog fra din praktiserende læge? Så giver vi tilskud til samtaleforløb og tilbyder derfor en lavere pris for den individuelle psykologiske/psykoterapeutiske samtale – og du undgår venteliste.
Har du angst, depression, stress, livskrise, ensomhed eller lavt selvværd, kan det være svært at bede om hjælp og tage det første skridt.
Bestil tid til den psykologiske/psykoterapeutiske samtale til en lavere pris hos Kimose Terapi med en henvisning til psykolog fra din læge. Vi giver et tilskud til samtaleforløb selv uden ydernummer.
Du kan stadig have et ønske om at finde en psykolog med ydernummer, selv om vi tilbyder den psykologiske samtale med et tilskud og til en lavere pris, så kan du finde psykologer ved at besøge www.psykologeridanmark.dk.
Har du spørgsmål inden du bestiller tid, er du meget velkommen til at kontakte os på mobil 93 87 23 72.
Hvad kan psykoterapi hjælpe med?
Psykoterapi, enten det er individuel terapi eller parterapi, er for dig, der ønsker at arbejde med dig selv – uanset om du oplever konkrete udfordringer, blot ønsker at udvikle dig personligt, eller du sammen med din partner ønsker at skabe udvikling og proces i jeres parforhold/ægteskab.
Vi kan bl.a. hjælpe med:
- Stress, angst og depression
- Opbygning af selvværd og selvtillid
- Bearbejdning af traumer og chok
- Svære overgange i livet og personlig udvikling
- Håndtering af livskriser eller tab
- Forbedring af relationer og kommunikation
Hvorfor vælge Essentiel Integrativ Psykoterapi?
Denne metode er mere end blot symptombehandling – den går til roden af dine udfordringer. Helt enkelt vil vi hjælpe dig med nænsomt at identificere og bearbejde de oplevelser, der har skabt fastlåste mønstre i dit liv, så du kan leve mere autentisk og frit.

Hvordan foregår psykoterapi?
Vores forløb tager udgangspunkt i dine behov og kan tilbydes som:
- Individuelle samtaler - En-til-en sessioner skræddersyet til dine udfordringer og mål.
- Parsamtaler/parterapi - Hjælp til at styrke jeres relation og forbedre kommunikationen.
- Relationsterapi - Terapi sammen med pårørende og andre personer i dit netværk.
- Gruppeterapi - Et fællesskab, hvor du kan dele erfaringer og støtte med andre.
Formålet med samtaleterapi er, hvad enten det er individuel terapi, parterapi, relationsterapi eller gruppeterapi, at hjælpe dig med at bryde de mønstre, der holder dig fast og finde tilbage til din essens – der hvor du oplever fred, klarsyn og glæde.
Gratis forsamtale
Det kan være svært at tage det første skridt, men vi er her for at hjælpe. Vi tilbyder en gratis og fortrolig og helt anonym forsamtale, hvor vi sammen finder den bedste løsning for dig.
Du er selvfølgelig også meget velkommen til bare at ringe til os, så vi kan få en uforpligtende snak.